Omega Seamaster Railmaster Chronograph

20.000 DKK Frederik Rongsted
Referencenummer:

2812.52.37
Model:

Omega Seamaster Railmaster Chronograph
År:

2008
Urets stand:

8/10
Urets årstal:

2008
Tilbehør:

Med boks og papirer
Værk:

Automatisk
Kasse materiale:

Stål
Materiale krans:

Stål
Kassediameter:

42 mm
Urets tykkelse:

12 mm
Hornafstand:

21 mm
Vandtæt:

15 ATM
Glas:

Safirglas
Urskive farve:

Sort
Tal på urskive:

Arabertal
Materiale lænke/rem:

Kalveskind
Farve lænke/rem:

Sort
Spændemateriale:

Stål

Andre kommentarer:

Til den kommende lykkelige ejer af dette lækre Omega ur,

Jeg sælger mit lækre Omega ur, da det er på tide at andre kan få glæde af det. Jeg har haft uret siden 2013, uret er oprindeligt fra 2008, hvor jeg købte det fra en tysk forhandler. Uret kommer med boks, og ægthedsbevis fra forhandleren (Zeitauktion.com) – samt servicepapirer fra november 2018 fra Ole Mathiesen. Der er 2 års garanti på servicen, så om end uret pludselig skulle have problemer er man dækket af garantien!

Uret er i rigtig pæn stand – personligt vil jeg kalde det en 8,5 ud af 10 – og har ingen dybe mærker på kassen eller lignende. Uret går og slår lige som det skal, da det som nævnt lige har været igennem service hos Omega.

Uret er særligt interessant af flere årsager:

1. Den forrige generation af Railmasters, blev produceret i få år fra 2003 til omkring år 2009, hvilket gør dette ur til en sjældent set sag på gader og stræder. Derudover er Railmaster-familien overordnet en ekstremt overset kollektion fra Omega, som i mange år er blevet forsømt ift. Speedmaster-familien og Seamaster-familien.

2. Uret har et unikt urværk. Indeni banker nemlig et af de sublime Piguet-kronograf værker. Omkring midt 2000’erne fik Omega, Piguet, til at konstruere nogle urværker til dem. Ud af det samarbejde kom kaliber 1285. Denne kaliber blev konstrueret ud fra kaliber 1185, som var et af de absolut bedste kronograf-værker man kunne få for penge på givne tidspunkt. Det var det tyndeste, automatiske kronograf-værk med vertikal kobling (mellem kronograf-modullet i værket og det “normale” gangværk) og kolonnehjul. Disse to dele, koblingen og kolonnehjulet, sikrer en lang bedre operation af kronografens funktion, og sikrer en mere præcis interaktion mellem de forskellige hoveddele af urværket.

Alt i alt kan man her, få en overskuelig sum penge, få sig et interessant Omega-ur, som både har samlerpotentiale og et unikt urværk.

Prisen er sat lavt, på andre online-portaler ligger uret typisk til omkring 22.000 DKK. Som udgangspunkt er jeg ikke interesseret i at bytte, men moderne Tudor (fuldt sæt) kan have interesse.

Kontakt mig endelig, om end flere billeder eller mere information ønskes, på frederik_rongsted@hotmail.com.

Jeg ser frem til at høre fra dig!